Reglerne kort og simpelt fortalt.

Softball er en avanceret form for rundbold, og bliver af de fleste mennesker forvekslet med “storebroderen” baseball. I hovedtræk er der også kun få punkter, der adskiller de to. Softball blev oprindeligt opfundet, fordi man ønskede at spille baseball indendørs, men på grund af størrelses- og lysforholdene blev man nødt til at gøre banen mindre og bolden større og ligeledes lade “pitcheren” kaste med underhånd.
Danmark har som et af de få lande i verdenen bibeholdt de oprindelige amerikanske udtryk/navne.

Reglerne

• Der er 2 hold á 9 spillere. De skiftes til at være “ude” og “inde”.
• Når indeholdet har en spiller, som har rørt alle baserne og til sidst “homeplate” uden at overhale, har holdet scoret 1 point.
• For at komme på base, skal man enten:
  • Sætte bolden i spil ved at slå til den.
  • Få en “walk” (4 dårlige pitches, kaldet balls).
  • Blive ramt af den pitchede bold (Hit by Pitch).
• For udeholdet gælder det om at få 3 “outs” (døde) mod det andet hold hvis f.eks.:
  • bolden bliver grebet i luften.
  • at man rør en baseløber med bolden.
  • hvis bolden bliver kastet til en base før løberen når den.
  • hvis man får en “strikeout”(3 gode pitches uden at batteren rammer).
• Når begge hold har været inde og slå, er der gået 1 “inning”. En kamp varer typisk enten 5 eller 7 “innings”.
• Det hold, der har flest point når kampen er slut, har vundet.

Reglerne her er kun kort beskrevet for at give et overblik over spillets sammensætning.

Pitcher, Catcher og strike-zonen.

Pitheren kan være altafgørende for udfaldet af en kamp. Det kræver en særdeles god teknik, fysik og psyke. Pitcheren “opgiver” bolden. Han/hun kaster ind mod batteren med et underhåndskast (til forskel fra baseball, hvor der kastes overhånd). De dygtigste pitchere kaster sagtens op til 120-130 km/t, så på den korte afstand – som er 14 meter for herrer – giver det én ca. 3 hundrededele af et sekund til at reagere på, så der ikke noget med “bare” at “loppe” bolden ind som i gamle dage. I tidernes løb har man udviklet kastet, så underhåndskastet i dag foretages på en sådan måde, at armen føres rundt i en cirkel-bevægelse – “møllesving” – samtidig med at der springes fremad. Det er ikke nok at pitcheren kaster hårdt, han/hun skal også være i stand til at snyde batteren ved at skrue bolden på flere måder ved f.eks. at lade den knække opad (“riseball”), nedad (“dropball”), til en af siderne (“curveball”) eller ved at skifte hastighed (“change-up”).

Catcheren modtager bolden bag “homeplate”, hvis den ikke bliver ramt. En strike – som er et “godt pitch” – skal være over homeplate og mellem batterens knæ og armhuler. Dette rektangel kaldes “strikezonen”. Alle kast udenfor denne, kaldes “balls”. Catcheren sidder ikke bare og griber, men bestemmer hvilke pitches batteren skal prøve at slå på. Han/hun giver tegn til pitcheren mellem sine ben. Bag catcheren står dommeren.

Banen

Nedenfor ses et billede af en softballbane. Infielden er oftest belagt med grus – det er også her at baserne er placeret. Arealet bag gruset – men indenfor sidelinierne – kaldes “outfielden”. Alt spil indenfor sidenlinierne kaldes “fair”, udenfor kaldes “foul” og er nogle gange spilbart – man må f.eks. godt gribe en bold i “foul” og derved opnå en “out”.
De hvide firkanter er “baserne” og den femkantede er “homeplate”. På begge sider af “homeplate” er “batters box”, man står på henholdsvis den ene eller den anden side alt afhængig om man er højre eller venstrehåndet – det er her man slår til bolden. Den runde cirkel i midten er der hvor pitcheren kaster bolden fra, og de to cirkler udenfor banen er til næste batter “on deck batteren”.
Der er 18 m mellem baserne og pitcheren står 12 m væk i damesoftball – 14 m for herrer. Banens længde for damer 61-65 m, hvor der er 68-75 m for herrer. For enden af banen er hegnet “outfield fence”, som er det bolden skal passere i luften – indenfor sidelinierne, for at være en “homerun”.
På billedet ses også navne samt placering på udeholdets spillere.